Hvad er BUO Fyn?

I Fyns Valgmenighed er det gratis at være medlem som barn, og gratis at deltage i børne- og teenfællesskaberne. Det er der en grund til.

Alle børne- og teenaktiviteter i Fyns Valgmenighed er gratis, fordi økonomi kommer fra foreningen Børne- og UngeOase Fyn (BUO Fyn). BUO Fyns økonomi står på 3 ben, jeres kontingent, den støtte vi får fra Odense Kommune og de penge vi har mulighed for at søge i Dansk Ungdoms Fællesråd.

BUO Fyn er en del af Børne- og UngdomsOase (læs mere her), fordi vi, ligesom Fyns Valgmenighed, er en del af Dansk Oase. Børne- og UngdomsOase laver SommerOase, sparring for lokalforeninger på alt det tekniske, laver lederkonferencer som vi deltager på, skaber interessefællesskaber og meget mere. Derudover har vi, gennem denne større organisation, ret til at søge store pengepuljer i Dansk Ungdoms Fællesråd (fx fik vi lidt over 30.000kr til instrumenter og sofaer på Faaborgvej, og Legestuen fik 10.000kr til legesager, da vi flyttede lokaler).

Udover de 200kr/år I betaler i kontingent, og muligheden for at søge ekstra penge, får BUO Fyn aktivitetstilskud og lokaletilskud af Odense Kommune beregnet ud fra hvor mange medlemmer vi har. Sidste år blev det til næste 17.000kr. Dermed bliver jeres 200kr/år til mange flere penge.

Hvad bruger vi penge på?

Visionen for BUO Fyn er at børn og teens må lære Gud at kende, lære sig selv at kende i Gud øjne og lære sin kristne familie at kende. Denne vision fører vi ud i livet ved at understøtte en række områder. I 2023 går BUO Fyns penge dermed til:

Børne- og teenfællesskaberne: Legestuen, Spirerne, Rødderne, Builders, Børnekirken Glamsbjerg, Børneklubben, Vejen, Vejen+, JuniorGospel, TeenTjeneste og Connect.

Fællesaktiviteter: Fastelavn, Menighedslejr, Påskefest, Pinsefest, Lysfest og Hope indsamling.

Ledere: Ledermøder, ledere vi sender på konferencer og leder på kursus i Godly Play.

Spørgsmål

Hvis du har opklarende spørgsmål ift. medlemskab, økonomi eller daglig drift, så tøv ikke med at skrive til nathalie.fynsvalgmenighed.dk

Hvad nu?

Beslut om I ønsker at støtte BUO Fyns arbejde. Hvis ikke I ønsker at støtte vores arbejde, må I meget gerne skrive til mig hvorfor (ren nysgerrighed!). Hvis I ønsker at støtte vores arbejde, så tilmeld dit/dine børn her (vælg lokalgruppe BUO Fyn).

De bedste hilsener Nathalie Nørby Jensen

Kirkekoordinator og leder af børnefællesskaber fynsvalgmenighed.dk Tlf: 2233 5941