Vi søger en leder for teen-unge

Vi søger dig, som har lyst til at være med til at skabe fællesskaber, hvor teenagere og unge kan vokse i tro, relationer og livsglæde.

Hos os får du et meningsfuldt job med ansvar, fleksibilitet og masser af mennesker omkring dig.

Du bliver en vigtig del af vores arbejde med teenagere og unge og får mulighed for både at udvikle dine kompetencer og sætte dit eget præg på arbejdet.

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver tovholder på vores teen- og ungeområde og skal først og fremmest støtte, koordinere og inspirere de frivillige ledere i vores tre fællesskaber:

  • Vejen+ – teenklub for 6.-9. klasse
  • TeenKreds – fællesskab for teenagere efter gudstjenester
  • Connect – ugentligt fællesskab for unge mellem 16 og 22 år

Derudover bliver du en del af medarbejderfællesskabet i Fyns Valgmenighed og har fast kontortid én formiddag om ugen.

Vi tror, du er en person, som:

  • trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • er god til at skabe relationer og samarbejde med andre
  • har lyst til at investere i teenagere og unge mennesker
  • kan se sig selv i en kirkelig sammenhæng og har lyst til at bidrage til en luthersk-karismatisk valgmenighed

Hvad får du hos os?

  • Et fleksibelt job, som eksempelvis kan kombineres med et studie. 
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en konkret forskel for andre mennesker.
  • Erfaring med ledelse, koordinering og frivilligudvikling.
  • Stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse arbejdet til dit studie.
  • Et engageret medarbejder- og frivilligfællesskab.
  • Sparring og udvikling sammen med menighedens øvrige medarbejdere.

Praktisk

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Opstart: 15. august 2026 eller snarest derefter.

Løn: Efter aftale.

Har du spørgsmål, eller vil du sende en ansøgning?

Kontakt valgmenighedspræst Christoffer Højlund

📧 christoffer@fynsvalgmenighed.dk

📞 61 12 28 86