Discipelskole 2.0 kører på Vestfyn

”… for at styrke og trøste jer i jeres tro, så ingen bringes til at vakle…” (1. Thes. 3,2)
Det er både overskrift og begrundelse for, at du nu kan komme på discipelskole på Vestfyn

Discipelskole er for alle dem, som vil dykke dybere ind i Bibelen, traditionen og den kristne tro.

Det er lige meget, om du har været kristen kort eller lang tid. Det er heller ikke vigtigt om du er ung eller ældre. Og det er underordnet, om du tidligere har været på discipelskolen.

Det vigtige er, at du vil lære og vokse i din tro. 

Discipelskolen består af en undervisningslørdag i kvartalet. Derudover er det en fordel, hvis man samtidig er en del af et mindre fællesskab, hvor man kan vende det, man hører.

Dato og temaer for 2023 er:

    18. marts – I faderens favn (Joh. 14-17)

    24. juni – Glæde og gøre Guds vilje (Matt. 5-7)

    16. september – Urhistorien (1. Mos. 1-11)

    25. november – Frelseshistorien og kirkeåret

    Alle dage ca. kl. 9.00-14.00

    Undervisningen kommer til at foregå i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg.

    Kursusleder og underviser: Peter Højvig

     

    Tilmelding foregår ved at skrive til Peter på peterhoejvig@hotmail.com