Rødderne er en gruppe dejlige børn i alderen fra 5 år til 8 år i børnekirken.

Jeg har efterhånden lidt større børn selv, så det at arbejde med de mindre er rigtig hyggeligt. Børnene har hver deres unikke personlighed, nogle er indadvendte, andre er udadvendte, nogle er kropslige, mens andre sidder stille og tænker. De er herlige på deres individuelle måde.

Børnene er umiddelbare i deres tillid, en tillid som efterlader mig, med et ansvar. Ude i samfundet er tillid “noget man gør sig fortjent til” men i børnekirken er tillid noget vi har.

Børnene har udsøgt teologisk plads hos Jesus, for himmeriget er deres (Matt 19, 14). Himmeriget er deres, rent barnligt, når de leger og vi er ude i det store edderkoppenet og en spontant råber “oh høj, jeg er kaptajnen” og en anden improvisatorisk følger op med og “jeg er pirat”. Gid jeg var mere glad for et eller andet lige nu. Men også hos Jesus har børnene en plads, for han siger at “himmeriget er deres”. Vores opgave, som voksne og fornuftige, er ikke at hindre dem i at komme til ham! Det er måske at presse teksten, men der er noget dejligt evangelisk og omvendt i det. Vil jeg lære noget om himmeriget så er det (også) hos børnene.

Kan jeg da som voksen være i evangeliet på en barnlig måde, i det såkaldt enkle og måske naive? Ja, det er en udfordring.

Men børnekirke er også undervisning, hvor vi gerne vil lære børnene om Bibelen. De kan opleve den kærlighed, jeg har oplevet i ordet. Evangeliet er en hemmelighed, for mennesket er naturligt disponeret for loven og børn kender alt til at få ros for at opføre sig godt og skæld ud for at gøre det forkerte. Som barn er man bogstavelig talt under en opdrager og forveksler nemt far og mor med Gud. Evangeliets gode nyhed er, at der er rigtigt og forkert, samtidig med at vi er accepterede, retfærdige ved Jesu værk og Gud er min far der bare elsker mig.

Jeg kan være bange for at hindre børnene ved blot at være en opdrager, der retter på dem eller indirekte fortæller dem, at de skal være på en bestemt måde, før de kan være elskelige. Selvfølgelig skal vi have ørenlyd, så vi kan høre hinanden, og så må man lidt opdrageragtigt tysse på forsamlingen, men evangeliets varme må trænge igennem.

Selvom jeg ikke er noget naturtalent med børn, så går det fordi der heldigvis er mange andre dejlige med-frivillige i rødderne (plus en god stak forældre).

Til sidst bibelverset om børnene:

Matt 19, 14: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.«

Med det sagt, lad os hjælpe børnene til uhindret adgang til Jesus.

Kærlig hilsen Morten Kühnrich Leder i Rødderne