Værdifuld Hverdag

Fyns Valgmenighed giver jer nu muligheden for at deltage i onlinekurset Værdifuld Hverdag i smågrupper med andre forældre.

Hvad er Værdifuld Hverdag?

Hvad er det vigtigste for jeres familie? Og er det tydeligt afspejlet i de valg I tager? Så meget kræver vores opmærksomhed. Fritidsaktiviteter, hente/bringe, legeaftaler, arbejde, konfliktløsning, madlavning, forældremøder, mig-tid, par-tid osv. Det kan være svært at have tiden til at overveje hvad der egentlig er vigtigst. På kurset Værdifuld Hverdag får I som par eller alene forældre tiden, redskaberne og rammerne til at finde ud af hvad der er vigtigst for jeres familie, og viden om hvordan I respektfuldt kan give det videre til jeres børn. Læs meget mere om kurset på vaerdifuldhverdag.dk eller find begivenheden på Facebook.

Hvordan og hvorfor skal vi mødes i smågrupper?

Vi lægger op til at I mødes i smågrupper ude i hjemmene med jeres børn omkring klokken 17. Så er der tid til at spise aftensmad og lege/hænge ud sammen. Klokken 19.30 begynder kurset så der kan store børn være aktiveret i et andet rum, og småbørn kan (så vidt muligt) være puttet. Kurset slutter klokken 21.30.
Vi ved det kan være bøvlet. Vi tror også på at det kan være bøvlet værd at mødes og dele liv med andre forældre. Vi ser en stor værdi i at I som familie kan få samvær med andre familier fra kirken, i stedet for (som kurset ligger op til) at deltage alene hjemme fra jeres egen stue.

Hvornår er det og hvad koster det?

Der er fem kursus gange, én gang i ugen startende fra onsdag den 11. maj frem til onsdag den 15. juni (den 25. maj er der ikke noget pga. Kristi himmelfartsferien).

Det koster 349 kr. pr mand, men fordi vi afholder det i smågrupper, får I 10% rabat når I tilmelder jer til mig. Yderligere 150 kroners rabat gives til de første 15 tilmeldte. Prisen er derfor lige nu KUN 164,03 kr! Det kan vi takke BUO-Fyn for, så skynd jer at tilmelde jer! :)

Hvordan tilmelder jeg mig?

Skriv en mail med

  • Dit navn
  • Navnet på din partner/makker
  • Alderen på dit ældste barn (dette vil blive brugt til at sammensætte grupperne)

Til Lea@fynsvalgmenighed.dk.

Så sender jeg en rabatkode retur. Med den kan dig og din partner/makker tilmelde jer separat her: Tilmeld dig onlinekursus – Værdifuld Hverdag.

OBS: TILMELDINGSFRISTEN ER 6. MAJ.

Hvis I har spørgsmål eller gerne vil vende jeres overvejelser om kurset, er I meget velkomne til at skrive eller ringe til mig på mail: Lea@fynsvalgmenighed.dk eller telefon: 29800527