Kontakt

Vil du spille med?

Lovsangslederteamet inviterer til en aften om lovsangsledelse i Fyns Valgmenighed

Det er altså en aften for jer der elsker at synge og spille, og som drømmer om at være med til at tjene kirken igennem lovsangen. Vi vil så gerne have en masse flere folk med i lovsangstjenesten.
Aftenen kommer bl.a. til at byde på fællesspisning kl 18, i haven hos familien Højlund.
Derefter skal vi lovsynge sammen, og snakke om hvor vi hver især er i vores vandring med lovsangstjenesten. Nogle har måske en masse erfaring og andre har måske ingen. Nogle har måske tjent med lovsang, og har holdt pause. Måske er det tid at starte igen. Nogle vil gerne spørges engang imellem, hvis der mangler folk, og ønsker ikke at være fast på lovsangsområdet. Kom alligevel med til denne aften. Vi vil så gerne være sammen med jer alle sammen og vi vil så gerne vide hvordan i forholder jer, og hvad i drømmer om, hvad i gerne vil og hvad i ikke vil.
Det er altså alle jer, der brænder for lovsang, som skal komme. Vi har brug for jer, og vi vil så gerne samarbejde med jer. I binder jer selvfølgelig ikke til noget som helst ved at komme, men I kan få svar på nogle af de spørgsmål, I måtte have, og vi kan forhåbentlig få svar på nogle af vores spørgsmål.
Lad os vide om i kommer ved at sende en mail til mariehoejlund@gmail.com
Vi håber, vi ses!
Kærlig hilsen
Thomas, Jonas, Julie, Sarah og Marie
Tilbage til kalender