Gudstjeneste i Glamsbjerg v. Christoffer

Velkommen til gudstjeneste, der holdes i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg.

Hvad sker der til en gudstjeneste?

Til gudstjenesten er der lovsang, bøn, prædiken og nadver. I gudstjenesten søger vi Gud sammen og lytter til, hvad han har på hjerte til os.
Præst Christoffer Højlund prædiker og der vil være frivillige som står for alt fra musik, kaffebrygning, teknik osv.

Børnekirke

Børn er hjerteligt velkomne til gudstjenesterne. Under prædikenen kan alle børn, der har lyst gå ud i cafeen, hvor der vil være muligt at tegne, synge, måske høre en historie og være sammen med andre børn.

Forbøn

Under gudstjenesten er der også mulighed for at gå til forbøn. Det vil sige, at der står personer til rådighed i kirkesalen man kan gå hen til, hvis man har et ønske om at blive bedt for.

Kirkekaffe

Efter gudstjenesten er man velkommen til kirkekaffe, hvor der er kaffe og kage, og mulighed for at hilse på hinanden.

Vi glæder os til at se dig!

Vil du være frivillig…?
Gudstjenesterne i Glamsbjerg er nystartede og bæres af mange forskellige mennesker, der giver tid og kræfter så vi kan holde gudstjenester. Der er frivillige, der laver kaffe, synger, spiller musik, styrer teknik og lyd, stiller stole op og rydder op. Kunne du tænke dig at være med? Så er du velkommen til at kontakte os.

Tilbage til kalender