OM FYNS VALGMENIGHED

Vi er en kirke i Odense, som gerne vil rumme mennesker i al mangfoldighed. Vi prioriterer fællesskab højt, ikke kun til gudstjenester, men også uden for kirkens murer. Vi ønsker at være til velsignelse og gavn og gøre en forskel her på øen Fyn, hvor Gud har plantet os.

VISION 

Vi ønsker at kalde mennesker på Fyn til personlig tro og discipelskab gennem fællesskaber.
Fællesskab er derfor et nøgleord i Fyns Valgmenighed.

Vi arbejder med udfordringen; at nå ud over vores egne grænser, så vi ikke kun er kristne for kristne, men kristne for verden.  Det handler først og fremmest om at være disciple der, hvor vi er, og skabe fællesskaber der, hvor vi er.

FÆLLESSKAB

At følge Jesus handler ikke om at gå i kirke, men om at leve hver dag - på arbejde, studie og i dine relationer - med Jesus som herre.
Men for at blive ved at gøre det, har vi brug for fællesskab. Derfor ser vi det som vores opgave at skabe og styrke fællesskaber, som også fungerer uden for kirkerummet, der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores fællesskaber her

PRÆSTEN

Christoffer er altid at træffe på kirkens kontor:

Dronningegade 23
tirsdag og torsdag
klokken 9-12

Eller på telefon
61 12 28 86

Om sin egen personlige passion for kirken siger han:

“Jeg længes efter at se menigheder og mennesker, som tillidsfuldt og frimodigt følger Jesus. Det er det, som kan forvandle liv, fællesskaber og samfund. Vi er grebet af Guds håb, og det har verden brug for!”