Kirke for børn

”Jeg brænder for, at børn skal være glade for at komme i kirke, hvor de kan møde andre børn, der også tror på Gud og lære bibelen og dermed Gud bedre at kende.”

I onsdags stillede jeg Pernille Seekjær tre spørgsmål om, hvorfor hun har lavet Rødderne (alderen 5 år til 3. klasse) i så mange år.Det gjorde jeg fordi, jeg gerne vil give jer et godt indblik i, hvad der sker et andet sted i kirken end der, hvor du måske plejer at komme. Og så er det jo bare fedt, når nogen deler deres passion og giver alle os andre lidt gejst. Læs med her.

Hvorfor er det vigtigt at Fyns Valgmenighed laver Rødderne?

Det er vigtigt for mig, at børn får en oplevelse af, at det er godt at komme i kirke bl.a. på grund af Rødderne. Det er fællesskab med andre kristne på deres egen alder. Rødderne er også fællesskab med andre kristne voksne, og jeg tror, det er godt for børn at have flere voksne trosforbilleder end deres egne forældre. 

Dermed bliver Rødderne også et supplement til det kristne liv i hjemmene, fordi børnene her via andre børn og voksne måske får nogle andre vinkler på bøn, bibel og stilhed, end de gør derhjemme.

Bibelen er særlig vigtig hos Rødderne og har fået mere plads gennem årene. Det er ret fantastisk at se, hvordan børnene suger til sig, når de lytter til bibelen.  

Hvordan har du kunnet holde motivationen og gejsten?

Jeg oplever, at jeg har gaver til netop at lave kirke for børn. Det falder mig på en måde naturligt og let. Oftest får jeg faktisk energi af det. På den måde er det ikke bare en opgave, men også en fantastisk gave. Særligt børnenes opmærksomhed, vores snakke og deres modtagelighed gør det virkelig spændende at være med.

For nogle år siden var vi en gruppe fra kirken, som tog på inspirationstur til England. Noget af det vigtige vi tog med hjem derfra, var at lade bibelen tale for sig selv og inddrage børnene i at tale om teksten og høre, hvad de oplever, tænker og tror. Tidligere har vi forberedt en hel lille prædiken for dem. Det har været rigtig godt og også betydet, at vi har kunnet skære en del ned på forberedelsen. Det siger noget om, at bibelen sagtens kan stå alene, uden at vi skal forberede en hel masse. 

Det har også motiveret mig at have det gode samarbejde vi har haft, både mellem ledere (planlægger, forbereder, leder Rødderne), hjælpere (voksne som møder op, deltager, hjælper) og unghjælpere (unge mennesker som møder op, deltager, hjælper og lærer). Dem, der har været med, har været engagerede, glade, motiverede og ’på’ mentalt, når de har været der. Det er skønt at mærke, at de kan lide at være sammen med børnene.

Til sidst synes jeg det har været fedt at arbejde med den røde tråd i temaerne, når vi har forberedt et halvt år, lavet temabeskrivelser og undersøgt, hvordan vi kan åbne et nyt emne op for børnene. Særligt interesserer det mig, som jeg nævnte tidligere, at lade bibelen få lov til at fylde. Jeg nyder at være med til at åbne bibelen op for børnene og hjælpe dem til at forstå og bruge den.  

Hvad har det krævet af dit/jeres privatliv, at du har lavet Rødderne?

Det har krævet nogle timer i starten af hvert halvår med temabeskrivelser, finde tekster og organisere, hvem der er på hvornår. Det har selvfølgelig været en prioritering, og til tider også fravalg af noget andet at bruge min tid på. Til de enkelte søndage har der ikke været så meget forberedelse, men selvfølgelig har familien mærket, når vi skulle være i kirken i meget god tid. Nogle gange har det været hårdt og en kamp at komme afsted, men ofte har børnene hjulpet til og hygget sig med det, eller fået lov at lave det, de havde lyst til, mens jeg forberedte i caféen. Jeg tror egentlig, det er fint nok for børnene at opleve, at det indenfor rimelighedens grænser koster lidt at forberede kirke, og at de ser, hvordan det ser ud i hverdagen.

Noget meget spændende der sker nu er, at vi kan begynde at genbruge dele af de temaer, vi allerede har været igennem for nogle år siden. Så begynder der at være endnu mindre forberedelse, fordi vi har gjort dele af forberedelsen for længe siden. 

Jeg er glad for at være med og oplever indtil videre, at det er det rigtige sted, jeg er lige nu.

Så der var halvårsfest

Kære menighed

At dømme ud fra responsen på søndagens halvårsfest, har vi fundet noget, som tåler en gentagelse. Noget så simpelt som at sætte sig om et fiktivt køkkenbord med familien Fyns Valgmenighed for at få en snak om, hvor vi er. Det er altså virkelig værdifuldt. Lad os gøre det igen. 

På programmet var der to ting:

  1. Menighedsrådets økonomiudvalg fremlagde en status på kirkens økonomi. Konklusionen her var, at det går planmæssigt. De penge, som vi hver især har givet tilsagn om, kommer ind og udgifterne er som forventet. Måske endda lidt bedre end planmæssigt, da det faktisk er blevet muligt at genindføre AftenGudstjenesten på baggrund af øgede tilsagn. Tak Gud for det!

  2. Christoffer havde et indlæg i forlængelse af det prædikentema, vi har for tiden. (Temaet er “Hvorfor er vi her?” hvor vi genbesøger vores visions- og målsætning som handler om personligt discipelskab og Gudsrige på Fyn. Hvis du ikke er helt med, vil vi gerne opfordre til at høre prædikenerne på http://www.fynsvalgmenighed.dk/prdiken-download.) Christoffer udfordrede og spurgte, om det vigtigste, der er at sige om os selv og om kirken stadig er, at vi ønsker at høre, hvad Gud siger og handler på det. Eller om vi bare gerne vil have en behagelig hverdag og en flot kirke. Det blev der snakket om i mindre grupper, og derefter gav det anledning til en fælles drøftelse. I den fælles drøftelse blev der kun plads til ganske få af de emner, som helt sikkert er blevet diskuteret i grupperne. Men af de ting, som kom op i plenum opsamlede menighedsrådet følgende. Det er på ingen måde gennemtygget, da vi tænker, at vi alle sammen må forholde os til, hvad det kalder på hos os.

    1. Hvordan taler vi om vores tro med folk, som ikke kommer i kirken? Skal vi forberede os, måske endda undervise om det?

    2. Har vi generelt for travlt i vores liv? Vil vi for meget? Og hvad er vigtigst?

    3. Hvordan kan bøn fylde mere? Der kom flere spændende forslag:

      1. Skal vi lave en bedeliste, hvor man kan tilføje ting, man ønsker forbøn for?

      2. Kan vi formulere en fælles bøn, man kan bede hjemme, og som eventuelt kunne bruges i gudstjenesten i en periode?

      3. Er der nogen, som vil mødes og bede?

    4. Vi vil gerne have flere vidnesbyrd og historier delt. Både fra klynger, livsgrupper, klubber og hvad der ellers sker i kirken - og fra vores personlige liv med Gud.

    5. Er vi begyndt at gå for meget efter det sikre og kontrolerbare? Tør vi gå ud på det, Gud lægger foran os, selv om det ser usikkert ud?

    6. Og en opmuntring: det at dette fællesskab findes i al sin brogethed er i sig selv enormt værdifuldt.

Som sagt - dette var et sammenkog af det ord, som blev sagt. Menighedsrådet har lyttet og overvejer, hvilke ting, det er menighedsrådets opgave at tage sig af. Men først og fremmest er det vigtigt at spille disse ord tilbage til hinanden. Er der noget, der rører dig særlig meget? Er der noget, du skal arbejde med på? Er der ting, hvor du får en god idé? Snak med Gud, snak med hinanden og kontakt endelig både menighedsrådet eller Christoffer.

Processen er ikke slut. Som menighed må vi hele tiden vende tilbage til Guds vejledning, trøst og kraft. Vi er intet uden det - men med det, er vi håb for Fyn. Fordi Gud er håbet for Fyn.

Må Gud velsigne!

Menighedsrådet