Børnemøde på SommerOase

Det, vi drømmer om for vores børn, er at de må kende Gud, kende sig selv og kende deres kristne familie. Det er det, vi drømmer om. Det må vi ikke misse! 
Men lige nu opleves det vanskeligt at skabe de rammer, vi tænker skal medvirke til, at den vision opfyldes. Derfor mødtes en flok på SommerOase for at snakke om situationen og løsninger. 

Alle må overveje, hvor vigtigt det er, at vi har børnekirker og klubber i Fyns Valgmenighed og derefter vurdere, hvordan man selv vælger at støtte op. For virkeligheden er, at hvis ikke alle investerer, kan vi ikke fortsætte det niveau, vi har.

Man kan investere på følgende måder: 

  • Tage fælles ansvar for at prikke til folk og selv overveje at blive leder

  • Send sine børn afsted i klubber

  • Kom i kirke hver gang og hjælp jeres børn til at lære gode rutiner og skabe relationer i kirken

Du kan læse referatet fra mødet her:

REFERAT

FÆLLES OPSTART

2 min snak med sidemakker: Hvorfor tænker I at vi skal have børnekirker og klubber i Fyns Valgmenighed, hvis det overhovedet er det I tænker?

Fælles opsamling:

  • For at fælge visionen: Vores børn skal lære Gud, sig selv og deres kristne familie at kende.

  • Oplæring

  • Hvorfor har vi vores egen klub? Kan vi ikke bare slå os sammen med nogle af de andre i byen?

  • Relationer

  • Fordi det er sjovt!

  • Det er vores fremtid!

  • Er det bare et praktisk behov at have børnekirke? Hvordan ville det se ud uden?

  • Dele troen med børn – fordi vi kan, det kan alle ikke uden konsekvenser

NATHALIES PRÆSENTATION

Det jeg oplever at vi arbejder mod ift. kirkens børn er at lære dem 3 primære ting:

  1. At lære Gud at kende

  2. At lære sig selv at kende

  3. At lære sin kristne familie at kende

Netop for at fremme dette hos børnene, har menigheden gennem hele sin levetid skabt børnekirker og klubber, fordi vi tror på det kan noget. Nogle af de frugter vi ser lige nu pga. det arbejde I har lagt længe før jeg kom til, er at:

  • Vi har 7 konfirmander der frivilligt vælger en langt mere omfattende og tidskrævende konfirmationsforberedelse end deres klassekammerater, fordi de ser værdien i det

  • I børnekirkerne og klubberne kan det mærkes at børnene kender deres bibel

  • Vi har en gruppe på 3-8 børn fra Bolbro, som troligt kommer til Vejen, fordi de oplever det, er et godt sted for dem at være, på trods af at flere af dem er bekendende muslimer

  • Teen pigerne i kirken er begyndt at have et fællesskab sammen

  • Vejen+ kører selv når der kun kommer 3 børn, fordi de børn og ledere finder det virkelig værdifuldt

  • Vi har et nyt barn i kirken, som inviterer sine kammerater med i kirke, fordi børnekirke bare er så fedt

Disse ting og mange flere er der kæmpe grund til at fejre – jeg er så mega stolt af at være en del af et fællesskab og en menighed der har fokus på børn og teenagere og længe har lagt mange kræfter i at gøre det helt absurd godt at være barn i vores kirke. 

Da begyndte i Fyns Valgmenighed, blev jeg mødt af en kirke: 

  • Der insisterer på at vores mange børn er en velsignelse – og at det skal de mærke

  • Der insisterer på at børnekirke ikke er en pasningsordning, men en passioneret videregivelse af ordet, troen og fællesskabet

  • Der insisterer på at skabe fællesskab mellem jævnaldrende og på tværs af generationer

  • Der insisterer på ikke at gå på kompromis med vores børns oplæring i den kristne tro og deres tilhørsforhold til kirken – særligt fordi vi er præget af stærk pionerånd og har meget fokus ud ad

Den realitet jeg ser i kirken, er dog at:

  • I Vejen+ deltager ofte kun 3-5, selvom vi potentielt kunne være 14

  • I Vejen deltager ofte kun 10, men vi kunne være 25

  • Om søndagen ser vi ofte at menigheden prioriterer andre ting lige så højt som gudstjenester

  • Og vi mangler utrolig mange frivillige til at få alle drømmene på børneområdet realiseret

Det er de hårde facts sammen med plakaten (ses i bunden af dokumentet), som lige nu viser at vi bliver nødt til at lukke Vejen og Builders efter sommerferien, mens Spirerne ikke kører hver gang og Rødderne er presset. 

Der er også mange andre vigtige ting og opgaver i vores kirke og i jeres hjem, men I har ansat mig til at holde øje med netop dette område, og derfor står jeg her nu og peger på det store spring jeg ser mellem den drøm I fortalte mig og den virkelighed jeg ser og arbejder med. 

Selvom dette er realiteten, vil jeg kæmpe for at vi beholder vores børnekirker og klubber. 

  • Hvorfor børnekirke?
    Vores børn skal opleve at kirke også er for dem, både så det at være en del af et menighedsfællesskab, tage til gudstjenester og personlig trosudvikling er en realitet for dem nu, men også om 10 år.

  • Hvorfor Vejen?
    Jeg ser, er at Vejen særligt kan disse 4 ting:

  1. Relationer til jævnaldrende trosfæller 

  2. Følelse af at være en del af noget større

  3. Unge og voksne tros og livs forbilleder

  4. Missionen overfor klassekammerater, Bolbro børn mfl.

Så det jeg gerne vil snakke om nu er, hvis ikke vi skal have Vejen – og det ser det jo ikke ud til lige nu at vi skal, hvordan skal det så se ud? Skal vi gøre noget andet? Kan vi gøre andet der lever op til bare nogle af disse kriterier? Skal vi lever op til dem? Hvad ser I?

FÆLLES DISKUSSION/SNAK OM HVAD VI GØR MED VEJEN (SOM STÅR TIL AT LUKKE)

  • Det er et fællesansvar for HELE kirken at prikke til nogen, og hjælpe til med at finde de ledere vi skal bruge.

  • For nogen opleves det udfordrende for opbygning af relationer, at Bolbro børnene fylder meget. Måske man kunne lave en ind aften, kun for kirkens børn, og en ud aften, for Bolbro, klassekammerater mm.

    • Man kunne spørge om det vigtigste er det nære eller missionen?

  • Man kunne samle de børn der gerne vil, og tage sammen afsted til en anden klub, fx den i Skt. Hans.

  • Er 2 klubber måske bare for meget? Man andre kirker kører kun én klub – enten junior eller teen.

  • Man kunne oprette legegrupper som i skolen mellem Vejens børn.

  • Man skulle måske sige at man tilmelder sig et år ad gange, så det bliver en samlet pakke og så man ved hvad man kan regne med i planlægningen.

  • Man kunne lave små dryp af klub, fx en lejr kun for børn om efteråret, eller lørdags samlinger hver anden eller tredje måned.

Vi sluttede mødet med at flere ville gå videre og tænke over om de skulle være ledere eller prikke til nogen de kender. Mange tanker skulle lige landes, og samtidig er der nogle beslutninger der skal tages.

SITUATIONEN DET NÆSTE HALVE ÅR

 Spirerne
Fortsætter som det sidste år, men nu med endnu flere kræfter i motorrummet

Rødderne
Fortsætter som før

Builders
Bliver ca. hver anden eftermiddags gudstjeneste 

Vejen
Det er ikke helt afgjort hvad der sker med Vejen, da vi fortsat mangler en hovedansvarlig. Hvis denne melder sig, laver vi Vejen igen, ellers lukker Vejen. Hvis vi starter op igen, bliver det tidligst til september. Hvis ikke vi starter op, er der gode forslag herover til hvad vi ellers kan gøre. 

Vejen+
Fortsætter som før

Kirke for børn

”Jeg brænder for, at børn skal være glade for at komme i kirke, hvor de kan møde andre børn, der også tror på Gud og lære bibelen og dermed Gud bedre at kende.”

I onsdags stillede jeg Pernille Seekjær tre spørgsmål om, hvorfor hun har lavet Rødderne (alderen 5 år til 3. klasse) i så mange år.Det gjorde jeg fordi, jeg gerne vil give jer et godt indblik i, hvad der sker et andet sted i kirken end der, hvor du måske plejer at komme. Og så er det jo bare fedt, når nogen deler deres passion og giver alle os andre lidt gejst. Læs med her.

Hvorfor er det vigtigt at Fyns Valgmenighed laver Rødderne?

Det er vigtigt for mig, at børn får en oplevelse af, at det er godt at komme i kirke bl.a. på grund af Rødderne. Det er fællesskab med andre kristne på deres egen alder. Rødderne er også fællesskab med andre kristne voksne, og jeg tror, det er godt for børn at have flere voksne trosforbilleder end deres egne forældre. 

Dermed bliver Rødderne også et supplement til det kristne liv i hjemmene, fordi børnene her via andre børn og voksne måske får nogle andre vinkler på bøn, bibel og stilhed, end de gør derhjemme.

Bibelen er særlig vigtig hos Rødderne og har fået mere plads gennem årene. Det er ret fantastisk at se, hvordan børnene suger til sig, når de lytter til bibelen.  

Hvordan har du kunnet holde motivationen og gejsten?

Jeg oplever, at jeg har gaver til netop at lave kirke for børn. Det falder mig på en måde naturligt og let. Oftest får jeg faktisk energi af det. På den måde er det ikke bare en opgave, men også en fantastisk gave. Særligt børnenes opmærksomhed, vores snakke og deres modtagelighed gør det virkelig spændende at være med.

For nogle år siden var vi en gruppe fra kirken, som tog på inspirationstur til England. Noget af det vigtige vi tog med hjem derfra, var at lade bibelen tale for sig selv og inddrage børnene i at tale om teksten og høre, hvad de oplever, tænker og tror. Tidligere har vi forberedt en hel lille prædiken for dem. Det har været rigtig godt og også betydet, at vi har kunnet skære en del ned på forberedelsen. Det siger noget om, at bibelen sagtens kan stå alene, uden at vi skal forberede en hel masse. 

Det har også motiveret mig at have det gode samarbejde vi har haft, både mellem ledere (planlægger, forbereder, leder Rødderne), hjælpere (voksne som møder op, deltager, hjælper) og unghjælpere (unge mennesker som møder op, deltager, hjælper og lærer). Dem, der har været med, har været engagerede, glade, motiverede og ’på’ mentalt, når de har været der. Det er skønt at mærke, at de kan lide at være sammen med børnene.

Til sidst synes jeg det har været fedt at arbejde med den røde tråd i temaerne, når vi har forberedt et halvt år, lavet temabeskrivelser og undersøgt, hvordan vi kan åbne et nyt emne op for børnene. Særligt interesserer det mig, som jeg nævnte tidligere, at lade bibelen få lov til at fylde. Jeg nyder at være med til at åbne bibelen op for børnene og hjælpe dem til at forstå og bruge den.  

Hvad har det krævet af dit/jeres privatliv, at du har lavet Rødderne?

Det har krævet nogle timer i starten af hvert halvår med temabeskrivelser, finde tekster og organisere, hvem der er på hvornår. Det har selvfølgelig været en prioritering, og til tider også fravalg af noget andet at bruge min tid på. Til de enkelte søndage har der ikke været så meget forberedelse, men selvfølgelig har familien mærket, når vi skulle være i kirken i meget god tid. Nogle gange har det været hårdt og en kamp at komme afsted, men ofte har børnene hjulpet til og hygget sig med det, eller fået lov at lave det, de havde lyst til, mens jeg forberedte i caféen. Jeg tror egentlig, det er fint nok for børnene at opleve, at det indenfor rimelighedens grænser koster lidt at forberede kirke, og at de ser, hvordan det ser ud i hverdagen.

Noget meget spændende der sker nu er, at vi kan begynde at genbruge dele af de temaer, vi allerede har været igennem for nogle år siden. Så begynder der at være endnu mindre forberedelse, fordi vi har gjort dele af forberedelsen for længe siden. 

Jeg er glad for at være med og oplever indtil videre, at det er det rigtige sted, jeg er lige nu.

Så der var halvårsfest

Kære menighed

At dømme ud fra responsen på søndagens halvårsfest, har vi fundet noget, som tåler en gentagelse. Noget så simpelt som at sætte sig om et fiktivt køkkenbord med familien Fyns Valgmenighed for at få en snak om, hvor vi er. Det er altså virkelig værdifuldt. Lad os gøre det igen. 

På programmet var der to ting:

  1. Menighedsrådets økonomiudvalg fremlagde en status på kirkens økonomi. Konklusionen her var, at det går planmæssigt. De penge, som vi hver især har givet tilsagn om, kommer ind og udgifterne er som forventet. Måske endda lidt bedre end planmæssigt, da det faktisk er blevet muligt at genindføre AftenGudstjenesten på baggrund af øgede tilsagn. Tak Gud for det!

  2. Christoffer havde et indlæg i forlængelse af det prædikentema, vi har for tiden. (Temaet er “Hvorfor er vi her?” hvor vi genbesøger vores visions- og målsætning som handler om personligt discipelskab og Gudsrige på Fyn. Hvis du ikke er helt med, vil vi gerne opfordre til at høre prædikenerne på http://www.fynsvalgmenighed.dk/prdiken-download.) Christoffer udfordrede og spurgte, om det vigtigste, der er at sige om os selv og om kirken stadig er, at vi ønsker at høre, hvad Gud siger og handler på det. Eller om vi bare gerne vil have en behagelig hverdag og en flot kirke. Det blev der snakket om i mindre grupper, og derefter gav det anledning til en fælles drøftelse. I den fælles drøftelse blev der kun plads til ganske få af de emner, som helt sikkert er blevet diskuteret i grupperne. Men af de ting, som kom op i plenum opsamlede menighedsrådet følgende. Det er på ingen måde gennemtygget, da vi tænker, at vi alle sammen må forholde os til, hvad det kalder på hos os.

    1. Hvordan taler vi om vores tro med folk, som ikke kommer i kirken? Skal vi forberede os, måske endda undervise om det?

    2. Har vi generelt for travlt i vores liv? Vil vi for meget? Og hvad er vigtigst?

    3. Hvordan kan bøn fylde mere? Der kom flere spændende forslag:

      1. Skal vi lave en bedeliste, hvor man kan tilføje ting, man ønsker forbøn for?

      2. Kan vi formulere en fælles bøn, man kan bede hjemme, og som eventuelt kunne bruges i gudstjenesten i en periode?

      3. Er der nogen, som vil mødes og bede?

    4. Vi vil gerne have flere vidnesbyrd og historier delt. Både fra klynger, livsgrupper, klubber og hvad der ellers sker i kirken - og fra vores personlige liv med Gud.

    5. Er vi begyndt at gå for meget efter det sikre og kontrolerbare? Tør vi gå ud på det, Gud lægger foran os, selv om det ser usikkert ud?

    6. Og en opmuntring: det at dette fællesskab findes i al sin brogethed er i sig selv enormt værdifuldt.

Som sagt - dette var et sammenkog af det ord, som blev sagt. Menighedsrådet har lyttet og overvejer, hvilke ting, det er menighedsrådets opgave at tage sig af. Men først og fremmest er det vigtigt at spille disse ord tilbage til hinanden. Er der noget, der rører dig særlig meget? Er der noget, du skal arbejde med på? Er der ting, hvor du får en god idé? Snak med Gud, snak med hinanden og kontakt endelig både menighedsrådet eller Christoffer.

Processen er ikke slut. Som menighed må vi hele tiden vende tilbage til Guds vejledning, trøst og kraft. Vi er intet uden det - men med det, er vi håb for Fyn. Fordi Gud er håbet for Fyn.

Må Gud velsigne!

Menighedsrådet