Børnekirke

Gudstjeneste er for hele familien. Noget af tiden er vi sammen, allesammen. Og noget af tiden er vi delt op - børn for sig og voksne for sig. Under gudstjenesten er der fire fællesskaber for børn: 

Babyrum

Bagerst i kirken er der et rum for babyer med forældre. Her er glas og højtalere, så mor eller far kan følge med i gudstjenesten og legetøj og puder, så de mindste har det sjovt.

Spirerne

Alle børn fra 2-4 år er hjertelig velkomne hos Spirerne. Hos Spirerne bliver der fortalt bibelhistorier i børnehøjde og lavet aktiviteter, som arbejder videre med temaet fra historien. Undervejs er der kiks og vand. Forældre er velkomne - og må meget gerne deltage aktivt. Spirerne mødes i køkkenet i baghuset.

Rødderne

Rødderne er alle børn fra 5 år til 3. klasse. Rødderne er på ekspedition rundt i Bibelen og går igennem de forskellige bøger, Bibelen består af. Der er leg og et input i fællesskab, og derefter sidder børnene i grupper med en voksen leder og taler videre om, hvad dagens tema betyder i livet. 

Builders

Går du i 4. klasse, er du klar til Builders. Her bliver der snakket endnu mere om, hvad det her med Bibel, Gud og tro egentlig betyder for vores liv. Der er fokus på fællesskab, tillid og tro.