Ny leder af Børnekirke og mindre fællesskaber

Fra august har vi ansat Nathalie Nørby Jensen til at lede vores børnekirker og mindre fællesskaber.

Nathalie er 24 år gammel og oprindeligt fra Vejle. Hun er gift med Martin, og så er hun nyuddannet socialdiakon (socialpædagog) fra Diakonhøjskolen i Aarhus. 

Nogle vil måske kende Nathalie fra SommerOase, hvor hun i en årrække har været ansat til at lede Betweensporet og de frivillige ledere der. Tidligere har hun også i flere år stået bag KonfiOase, som er Dansk Oases kursustilbud til konfirmander. 

Nathalie vil komme til at lede de mange frivillige, som allerede er igang med at lave børnekirke og klubber.